Odense, juni 2026
Mens kunstig intelligens, automatisering og digitale platforme fylder mere og mere i virksomhedernes hverdag, oplever mange organisationer stadig den samme udfordring: Teknologien bliver implementeret, men gevinsterne udebliver ofte, fordi menneskerne ikke tænkes ind som den vigtigste faktor.
Det er netop i spændingsfeltet mellem teknologi og mennesker, at den odenseanske virksomhed Available ApS har fundet sin position. Available arbejder med implementering, onboarding og udvikling af kundeserviceløsninger, herunder som partner til Zendesk, hvor virksomheden hjælper kunder med både teknisk implementering og organisatorisk forankring. Filosofien er enkel: IT er fundamentet, men mennesket er den afgørende X-faktor.
For ti måneder siden etablerede virksomheden en professionel bestyrelse for at understøtte den næste fase af væksten. Her indtrådte kundeserviceekspert og forfatter Anders Rønnebech Jensen som bestyrelsesformand sammen med Claus Winther, der gennem mere end 20 år har været med til at opbygge og drive en række succesfulde IT-virksomheder på Fyn.
Målet har været at skabe en tydelig retning og positionering for Available som den naturlige partner for virksomheder, der ønsker mere end blot et nyt system.
”Alt for mange IT-projekter bliver udelukkende betragtet som teknologiprojekter. I virkeligheden handler de mindst lige så meget om mennesker, adfærd og kultur. Når man kombinerer stærke systemer med forståelse for kunderejser, kundeservice og – vigtigst af alt – medarbejdernes hverdag, går vi fra værdi til magi,” siger Anders Rønnebech Jensen.
Virksomheden har oplevet markant fremgang siden etableringen af bestyrelsen. I gennemsnit er der blevet onboardet fem nye kunder om måneden, og kundelisten tæller blandt andre velkendte virksomheder som LEGOLAND, REMA 1000 og Salling Group. Hos Available leveres også træning inden for kundeservice, kundeindsigt, kommunikation og organisatorisk udvikling. Det giver kunderne mulighed for at få forbundet kabler og hjerter på én og samme tid.
”Det er svært at have tillid til noget, man ikke forstår. Når vi tager menneskedelen med ud til kunderne, skaber det nogle helt andre dialoger. Det løfter ikke bare kundeoplevelsen, men også forståelsen for teknologien og den værdi, som systemerne skal skabe. Og så handler det for os om at få kundeservice øverst på agendaen. Faget og medarbejderne er både underværdsat og undervurderet,” siger Claus Winther.
Filosofien er samlet i virksomhedens eget mantra: Kabler og hjerter. Available tror på, at fremtidens vindere bliver dem, der formår at kombinere de binære talrækker med menneskelig forståelse.
Skal jeres næste IT-projekt også forbinde kabler og hjerter?
Hos Available hjælper vi virksomheder med at få teknologi og mennesker til at spille sammen – fra teknisk implementering og onboarding til træning, rådgivning og organisatorisk forankring. Vi tænker mennesket ind som den afgørende faktor, så jeres systemer ikke bare bliver implementeret, men faktisk skaber værdi i hverdagen. Vil I høre, hvordan vi kan hjælpe jer med at gå fra værdi til magi? Så lad os tage en snak.
Contact us