Fra Freshdesk

til Zendesk

Sådan flytter I sager, kunder, vidensbase og automatiseringer uden at miste historik

Migrering til Zendesk

Freshdesk er nemt at starte med – og svært at vokse i

De fleste, der kontakter os om et skifte fra Freshdesk, har den samme historie. Freshdesk var hurtigt at komme i gang med, og det fungerede fint, da supporten var tre personer og én mailadresse. Men i takt med at kanaler, produkter, sprog og lande er kommet til, er opsætningen begyndt at knirke.

Typisk handler det om tilpasning, rapportering og AI. Freshdesk kan meget, men når I har brug for komplekse workflows, flere brands i samme instans, dyb rapportering eller AI der faktisk hjælper agenterne, kommer I hurtigt til grænsen.

En migrering fra Freshdesk til Zendesk er teknisk set ret veldefineret. Datamodellerne ligner hinanden nok til, at det meste kan flyttes 1:1. Det, der kræver arbejde, er ikke dataene – det er at bruge lejligheden til at rydde op i det, der aldrig blev sat rigtigt op første gang.

Typisk varighed4–8 uger
SværhedsgradMiddel – datamodellerne ligner hinanden
Oftest glemtRapporter og de integrationer, der hænger på Freshdesk

Hvorfor skifter man fra Freshdesk?

De grunde vi oftest hører, når nogen ringer om et skifte

Kanaler ligger i hver sit produkt

Telefon, chat og messaging bor i Freshcaller og Freshchat med hver sin opsætning, licens og rapport. I Zendesk Suite er kanalerne én samlet sag og én samlet historik.

Rapportering rammer loftet

Standardrapporter er fine til volumen og svartid, men i det øjeblik I skal krydse kanaler, brands eller kundesegmenter, bliver det manuelt eksportarbejde. Zendesk Explore er bygget til den slags spørgsmål.

Workflows er vokset ud af opsætningen

Dispatch'r- og Supervisor-regler stables oven på hinanden, indtil ingen tør røre dem. Zendesk giver et mere gennemskueligt lag af triggers, automations og routing – hvis man sætter det rigtigt op.

AI skal give reel værdi

Freddy dækker det basale. Skal AI klassificere, opsummere, oversætte og løse sager selv, er Zendesk AI og AI-agenter et mere modent sted at bygge videre.

Hvad kan migreres?

Sådan oversættes Freshdesk-objekter til Zendesk

Freshdesk

Tickets med samtaler og vedhæftninger

Zendesk

Tickets med kommentarer og vedhæftninger

Flyttes med historik. Vi lægger det gamle Freshdesk-ID i et felt, så gamle referencer stadig kan findes.

Freshdesk

Contacts og Companies

Zendesk

Users og Organizations

Kunder og virksomheder flytter med, inkl. domænemapping så nye brugere automatisk lander i den rigtige organisation.

Freshdesk

Agents, Groups og roller

Zendesk

Agents, Groups og custom roles

God anledning til at rydde op i inaktive agenter og rettigheder, der er givet ad hoc.

Freshdesk

Solutions (vidensbase)

Zendesk

Guide / Help Center

Artikler, kategorier og mapper flyttes. Billeder og interne links skal skrives om undervejs.

Freshdesk

Canned responses og Scenario Automations

Zendesk

Makroer

Ofte det sted, hvor der er mest død vægt. Vi flytter det, der reelt bliver brugt.

Freshdesk

Dispatch'r, Supervisor og SLA-politikker

Zendesk

Triggers, automations og SLA-politikker

Regler bygges op igen frem for at kopieres – logikken oversættes, men strukturen bliver anderledes.

Sådan foregår en migrering

Fem faser, hvor I ved præcis hvad der sker hvornår

01

Kortlægning

Vi gennemgår jeres nuværende opsætning: kanaler, volumen, workflows, integrationer og de vaner, der ikke står i nogen dokumentation.

02

Design af Zendesk-opsætningen

Vi designer felter, formularer, grupper, SLA'er og automatiseringer ud fra jeres processer – ikke ud fra en standardskabelon.

03

Testmigrering

Vi flytter et udsnit af data først, så I kan se og godkende resultatet, før vi rører produktion.

04

Fuld migrering og go-live

Vi kører den fulde flytning, skifter kanalerne over og står klar den dag, I går live.

05

Træning og efterjustering

Teamet trænes inden go-live, og vi justerer views, makroer og regler i ugerne efter, når hverdagen viser hvad der mangler.

Det der typisk driller

Det er sjældent dataene, der driller. Det er de her fire ting

Ticket-ID'er ændrer sig

Zendesk starter sin egen nummerrække. Har I henvist til sagsnumre i mails, fakturaer eller andre systemer, skal det gamle ID med over i et felt, og supporten skal kunne søge på det.

Custom statusser oversættes ikke 1:1

Freshdesk lader jer opfinde statusser frit. Zendesk har faste grundstatusser med custom statuser ovenpå. Den øvelse skal laves bevidst – ellers ender rapporteringen skæv.

Email-opsætning og afsenderdomæne

SPF, DKIM og DMARC skal på plads, før I skifter modtagelsen over, ellers lander jeres svar i spam. Vi kører altid en periode, hvor begge systemer kan modtage mail.

Portal-URL'er og links udefra

Kunder har bogmærket jeres Freshdesk-portal, og Google har indekseret artiklerne. Redirects fra gamle artikel-URL'er til Help Center er billig forsikring mod at tabe trafik.

Hvorfor migrere med Available?

Vi har flyttet kundeserviceafdelinger mellem systemer længe nok til at vide, at det sjældent er dataene, der vælter et projekt. Det er de beslutninger, ingen tog undervejs: hvem ejer kunden, hvad skal vi holde op med at gøre, hvad gør vi med de 400 makroer, ingen bruger.

Derfor bruger vi lige så meget tid på jeres processer og jeres team, som vi gør på selve flytningen. En migrering er den bedste anledning, I får, til at rydde op – og den værste at spilde på at kopiere gammelt rod ind i et nyt system.

Forbinder kabler og hjerter.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi kigge på jeres Freshdesk sammen?

Vi tager en gennemgang af jeres nuværende opsætning og giver en ærlig vurdering af, hvad et skifte vil kræve – helt uforpligtende.

Kontakt osSe alle migreringer til Zendesk